Forlader Real Madrid: Endrick skifter til storklub
Det brasilianske stortalent Endrick har meget svært ved at få spilletid hos Real Madrid, og det tager han nu konsekvensen af.
I det kommende transfervindue kommer han til at forlade den spanske kongeklub for at bringe sig selv i den bedst mulige position til VM-udtagelsen næste sommer.
En lejeaftale er meget tæt på at blive indgået har adskillige medier, heriblandt GiveMeSport og Fabrizio Romano, rapporteret de seneste dage.
Real Madrid er klar til at lade ham blive udlejet uden en købsoption, og sådan en aftale er den franske storklub Lyon klar til at indgå.
Parterne forhandler stadig om en endelig aftale, men de er meget tæt på at kunne give håndslag på en lejekontrakt for anden halvdel af sæsonen.
Endrick er røget ud i kulden
I sidste sæson spillede den brasilianske teenager hele 37 kampe for Real Madrid under Carlo Ancelotti.
Under Xabi Alonso har han dog blot fået 14 minutter på banen, men den spanske storklub ser stadig et stort potentiale i ham.
Han har trods sin unge alder allerede spillet en række landskampe for Brasilien og sigter efter at komme med sit land til VM-slutrunden næste sommer.



















