Real Madrid-exit: Endrick har valgt sin nye klub
Blot 11 minutter har Endrick spillet for Real Madrid i denne sæson, og han er nu på vej videre i sin unge karriere.
Det er ellers blot lidt mere end et år siden, at den spanske kongeklub betalte mere end 370 millioner kroner for teenageren, som blev købt i Palmeiras.
I sin første sæson for spanierne spillede han en hel del kampe, men efter Xabi Alonsos ankomst som træner har det ændret sig drastisk.
I løbet af de seneste uger er han blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League, og nu er der interessant nyt.
Endrick har valgt klub – afviser Premier League
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har den brasilianske teenager nemlig valgt, hvor han vil fortsætte sin karriere.
Det er den franske storklub Olympique Lyon, som han har valgt at give sin absolutte prioritet til.
Det forlyder, at Endrick er fristet af muligheden for at komme til Lyon på en lejeaftale frem til sommeren 2026.
Et skifte dertil vil give ham mulighed for at få fast spilletid og dermed også øge sine chancer for at komme med Brasilien til VM næste sommer.
Endrick har indtil videre spillet 14 landskampe for Brasilien, hvor han har nettet tre gange trods sine blot 19 år.



















