Vilde transferplaner for Harry Kane: Nu bekræfter han
Harry Kane har været en kæmpe succes i Bayern München siden sit skifte fra Tottenham i 2023, men hans fremtid i Tyskland er ikke givet.
Ifølge Bild indeholder hans kontrakt en frikøbsklausul, der giver ham mulighed for at forlade klubben i sommeren 2026 for omkring 485 millioner kroner, hvilket er en relativt lav pris for en af verdens mest målfarlige angribere.
Det kræver blot, at den rutinerede englænder informerer klubben herom.
Ifølge det spanske medie Sport holder FC Barcelona et vågent øje med situationen, da træner Hansi Flick søger en ny frontangriber, når Robert Lewandowski snart forlader klubben.
Harry Kane kunne dermed blive den næste engelske superstjerne i La Liga, men økonomien kan blive en stopklods.
Harry Kane træffer stor beslutning
Den 32-årige englænder er ifølge det selvsamme medie bevidst om interessen fra de spanske mestre, men ønsker først at tage en beslutning, når frikøbsklausulen kan aktiveres i 2026.
Samtidig rapporteres det, at tyske Hansi Flick og ledelsen kan få svært ved at matche Kanes nuværende løn i Bayern, hvor han angiveligt tjener omkring 187 millioner kroner årligt.
Det er et beløb, der vil være næsten umuligt for den catalanske storklub at honorere.
Thomas Frank og Tottenham har oplevet en forfærdelig statistik, der nu bliver debatteret heftigt i den engelske presse. Læs mere.
Bombe i Real Madrid: To stjerner vil væk
Real Madrid forbereder sig på et brag af en Champions League-kamp mod Liverpool, men i kulissen fylder to mulige vintertransfers i overskrifterne.
I aftenens kamp på Anfield i Champions Leagues fjerde runde vender Trent Alexander-Arnold desuden hjem til barndomsklubben.
Ifølge Fabrizio Romano har kongeklubbens 19-årige supertalent Endrick fået grønt lys til et midlertidigt skifte i januar.
Den unge brasilianer kæmper for spilletid under Xabi Alonso og står i skyggen af profiler som Mbappé, Vinicius Junior og Arda Güler.
Ifølge de spanske medier i form af Diario Sport og AS viser klubber som Valencia, Real Sociedad, West Ham og Aston Villa interesse, mens også Manchester United, Stuttgart og Juventus følger situationen tæt.
Et lejeophold skal give Endrick værdifuld erfaring og holde liv i drømmen om VM 2026. Prisen for et halvt års leje ligger angiveligt omkring 34 millioner kroner – et beløb, der har vakt opsigt i flere europæiske topklubber.
Endnu en Real Madrid-stjerne i exit
Det stopper ikke med spillerflugten her.
Transferjournalist Graeme Bailey fra TBR Football fortæller nu, at også Rodrygo er klar til et Real Madrid-exit.
Den brasilianske kantspiller har i flere ombæringer været kædet sammen med et skifte til Premier League, hvor Liverpool, Arsenal og Tottenham har luret på teknikeren. Den interesse blusser nu atter op.
– Han er mere og mere åben for at skifte klub i 2026. Der ikke er meget, der tyder på, at Rodrygo kan finde en vej tilbage til start-opstillingen hos Xabi Alonso, fortæller Bailey således.
Når F.C. København tørner sammen med Thomas Frank og Tottenham i aftenens Champions League-brag i det nordlige London, så mangler Premier League-holdet hele ni stjerner. Læs mere.
Før skæbnekamp: Jacob Neestrup med vild udmelding.
















