Kanté skriver kontrakt med West Ham
De fleste Premier League-kendere har nok et kendskab til efternavnet Kanté.
N’Golo Kanté tørnede ud for Leicester, hvor den franske midtbaneslider kunne fejre Premier League-titlen tilbage i 2016.
Sæsonen efter blev han hentet til Chelsea, hvor han spillede en stor rolle for London-holdet frem til 2023.
Sidenhen har Kanté tørner ud i Mellemøsten, hvor arbejdsgiveren nu hedder Al-Attihad.
Den 34-årige midtbaneveteran har kontrakt med den saudiske klub frem til næste sommer, hvorfor fremtiden efterhånden virker ganske usikker.
I mellemtiden har West Ham også deres helt egen Kanté i klubben – og han har netop modtaget en ny kontrakt.
Det drejer sig om Mohamadou Kanté, der har forlænget aftalen med The Hammers, hvor han nu er at finde frem til sommeren 2031.
Det oplyser London-klubben på sin X-profil mandag.
West Ham har generelt været skidt kørende i indeværende sæson, hvor de i skrivende stund indtager en placering som nummer 19. Her er det blot blevet til fire point efter ni spillerunder.
Tidligere på sæsonen fik den nu forhenværende cheftræner Graham Potter sparket af ledelsen, mens erstatningen blev portugisiske Nuno Espirito Santo.
Potter er allerede videre i karrieren, da englænderen har fået en kortidskontrakt som landstræner for Sverige, hvor han afløser udskældte Jon Dahl Tomasson.
Her er de bedste scoringer fra niende spillerunde af Premier League.
Nyhedsanalyse: Hovedpine til Arne Slot – Liverpool træffer afgørende beslutning.
Liverpool i frit fald: Arne Slot trækker kanin op af hatten
Arne Slot gennemlever noget af en deroute i Liverpool for tiden.
De forsvarende engelske mestre har tabt fire kampe i træk – noget, der ikke er sket siden 2021.
The Reds er i samme tid faldet til en syvendeplads, og manager Arne Slot mærker nu presset efter en periode med svigtende resultater.
Efter det seneste 3-2-nederlag til Brentford kaldte den hollandske træner indsatsen for den svageste hidtil, mens flere af sommerens store signings som Milos Kerkez kæmper med formen.
Liverpool-legenden Jamie Carragher retter skarp kritik mod sin tidligere klub. I Sky Sports-studiet fastslår han, at “klubben er i krise,” og undrer sig over, at et mandskab med så store investeringer kan tabe fire kampe i træk.
Arne Slot med ændringer
Næste opgave bliver i Carabao Cuppen mod Crystal Palace.
The Eagles er et hold, som Liverpool historisk har haft det svært imod. Senest i Premier League, hvor de tabte med 2-1, mens de også led et nederlag i Community Shield-finalen på Wembley i indledningen af sæsonen.
Ifølge Liverpool Echo vil Arne Slot bestemt foretage flere ændringer.
Målmand Freddie Woodman står til debut mellem stængerne, mens unge Calvin Ramsey kan få sin første start i næsten tre år. Derudover ventes profiler som Virgil van Dijk, Ibrahima Konaté og Alexis Mac Allister at få en pause i kampen.
Her er de bedste scoringer fra niende spillerunde af Premier League.
Nyhedsanalyse: Hovedpine til Arne Slot – Liverpool træffer afgørende beslutning.
















