Endnu en United-stjerne på vej til Napoli
Napoli har tilsyneladende fået smag for spillere fra Manchester United.
Efter at have sikret sig angriberen Rasmus Højlund i sommer, og Scott McTominay for nogle sæsoner siden, er den italienske klub nu klar til at hente endnu et talent fra Old Trafford.
Denne gang er det den blot 20-årige midtbaneprofil Kobbie Mainoo, der er kommet i napolitanernes søgelys.
Mainoo har trods sit store talent kæmpet med at få fast spilletid under manager Rúben Amorim, hvilket har skabt frustration hos englænderen.
En lejeaftale vil give ham muligheden for at spille fast på højeste niveau.
Går United med til en lejeaftale?
Ifølge den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport nærmer Napoli sig en lejeaftale med Kobbie Mainoo.
Planen er at bringe den unge englænder til klubben allerede i januar.
Et skifte vil ikke kun give Mainoo værdifuld spilletid, men også give Napoli en stærk forstærkning til midtbanen, i hvad der ligner en gentagelse af succesen med Højlund og McTominay.
Skotten blev desuden kåret til Serie A’s bedste spiller i seneste sæson.
De Røde Djævle skal på en svær udebanemission, når Premier League-bolden ruller igen. Her går turen til Anfield for at krydse klingerne med rivalerne fra Liverpool.
Fik du læst følgende nyheder:
Det forlyder, at den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson får sparket.
Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt skal til verdens bedste klub.
Amorim forlader United: Her er hans afløser
Rúben Amorim står over for et tiltagende pres som manager i Manchester United.
På trods af en nylig sejr mod Sunderland er portugiseren iblandt bookmakernes favorit til at blive den næste fyrede manager i Premier League.
Den helt store favorit er dog Ange Postecoglou i Nottingham Forest, da australieren ikke har vundet én eneste kamp i syv forsøg.
Siden han overtog roret fra Erik ten Hag i seneste sæson, har Amorim ikke formået at vinde to ligakampe i træk, hvilket afspejler den manglende stabilitet.
Storklubben fik sin værste sæsonstart nogensinde, og med de svingende resultater meldes der om splittelse i truppen.
En fyring vil koste klubben dyrt, men den nuværende situation presser ledelsen til at overveje alle muligheder.
Tuchel kan afløse Amorim
Nu fortæller Scott Minto, at den tidligere Sporting CP-boss med overvejende sandsynlighed bliver erstattet af tyske Thomas Tuchel.
– Jeg tror personligt, at Amorim vil holde til slutningen af sæsonen, og jeg tror personligt, at Thomas Tuchel vil overtage – vi må se, hvad der sker, og om det bliver tilfældet eller ej, siger Scott Minto til talkSPORT.
Thomas Tuchel er per nuværende landstræner for England, hvor det går strygende for den tidligere Chelsea-boss. Alligevel mener flere engelske medier, at kontrakten ikke bliver forlænget til efter 2026.
Der har været flere bejlere til cheftrænersædet i den røde del af Manchester. Heriblandt Xavi, Oliver Glasner, Gareth Southgate og Andoni Iraola.

Thomas Tuchel raser
Efter sejren i testkampen mod naboerne fra Wales med 3-0, så var tyskeren ikke helt tilfreds med kulissen på Wembley.
– Stadionet var stille. Vi fik aldrig nogen energi tilbage fra fansene. Ja, jeg forventede mere fra Wembley i aften. Hvis man bare hører Wales-fans … er det lidt trist. Holdet fortjente stor støtte i dag, indleder Tuchel til BBC og uddyber:
– Hvad mere kan man give på 20 minutter? Vi lod dem ikke slippe væk. Hvis man bare hører Wales-fans i en halv time, er det trist, fordi holdet fortjente mere støtte i dag.
The Three Lions mangler tre kampe i VM-kvalifikationen. Her venter Letland, Slovenien og Albanien således. Thomas Tuchel har allerede hentet maksimumpoint efter de første fem opgør.
Fik du læst følgende nyheder:
Det forlyder, at den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson får sparket.
Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt skal til verdens bedste klub.



















