Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim forlader United: Her er hans afløser

Af Alexander Walther Petersen
13.10.2025 Kl. 08:43

Rúben Amorim står over for et tiltagende pres som manager i Manchester United.

På trods af en nylig sejr mod Sunderland er portugiseren iblandt bookmakernes favorit til at blive den næste fyrede manager i Premier League.

Den helt store favorit er dog Ange Postecoglou i Nottingham Forest, da australieren ikke har vundet én eneste kamp i syv forsøg.

Siden han overtog roret fra Erik ten Hag i seneste sæson, har Amorim ikke formået at vinde to ligakampe i træk, hvilket afspejler den manglende stabilitet.

Storklubben fik sin værste sæsonstart nogensinde, og med de svingende resultater meldes der om splittelse i truppen.

En fyring vil koste klubben dyrt, men den nuværende situation presser ledelsen til at overveje alle muligheder.

Tuchel kan afløse Amorim

Nu fortæller Scott Minto, at den tidligere Sporting CP-boss med overvejende sandsynlighed bliver erstattet af tyske Thomas Tuchel.

– Jeg tror personligt, at Amorim vil holde til slutningen af ​​sæsonen, og jeg tror personligt, at Thomas Tuchel vil overtage – vi må se, hvad der sker, og om det bliver tilfældet eller ej, siger Scott Minto til talkSPORT.

Thomas Tuchel er per nuværende landstræner for England, hvor det går strygende for den tidligere Chelsea-boss. Alligevel mener flere engelske medier, at kontrakten ikke bliver forlænget til efter 2026.

Der har været flere bejlere til cheftrænersædet i den røde del af Manchester. Heriblandt Xavi, Oliver Glasner, Gareth Southgate og Andoni Iraola.

Thomas Tuchel er rygende uenig med Enzo Maresca.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Thomas Tuchel raser

Efter sejren i testkampen mod naboerne fra Wales med 3-0, så var tyskeren ikke helt tilfreds med kulissen på Wembley.

– Stadionet var stille. Vi fik aldrig nogen energi tilbage fra fansene. Ja, jeg forventede mere fra Wembley i aften. Hvis man bare hører Wales-fans … er det lidt trist. Holdet fortjente stor støtte i dag, indleder Tuchel til BBC og uddyber:

– Hvad mere kan man give på 20 minutter? Vi lod dem ikke slippe væk. Hvis man bare hører Wales-fans i en halv time, er det trist, fordi holdet fortjente mere støtte i dag.

The Three Lions mangler tre kampe i VM-kvalifikationen. Her venter Letland, Slovenien og Albanien således. Thomas Tuchel har allerede hentet maksimumpoint efter de første fem opgør.

Fik du læst følgende nyheder:

Det forlyder, at den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson får sparket.

Den danske landsholdsspiller Victor Froholdt skal til verdens bedste klub.

Annonce
Annonce

‘Sluppet afsted med mord’: Nu bryder United-stjerne tavsheden

Af Alexander Walther Petersen
21.09.2025 Kl. 19:56

Rúben Amorim og Manchester United fik en hårdt tiltrængt sejr over Chelsea i weekendens Premier League-dyst.

Efter kampen på Old Trafford er der dog flere andre sager, der løber med overskrifterne.

I kølvandet Manchester-derbyet i seneste weekend rettede United-legenden Roy Keane også en heftig kritik i retningen af én spiller, nemlig 30-årige Luke Shaw.

– Jeg føler, ​​at Luke Shaw er sluppet afsted med mord i United i årevis. Han er altid skadet og har altid undskyldninger, lød det fra Roy Keane til BT Sports.

Nu reagerer venstrebacken på den markante udmelding, som Keane leverede for en uge siden.

– Alle folk har meninger. Nogle gange må man bare tage det med.

– Han (Roy Keane) har masser af erfaring, han var en af ​​de bedste anførere nogensinde for Manchester United, og selvfølgelig gør det ondt.

– Men for mig er kritik en del af at være fodboldspiller. Jeg lytter til det – og jeg tror, han havde ret, siger Luke Shaw ifølge Daily Star.

United møder Brentford på Gtech Community Stadium i næste Premier League-runde. Storklubben fra den røde del af Manchester har skrabet syv point sammen efter fem runder, hvilket placerer dem på en øjeblikkelig 11. plads.

Andetsteds forlyder det, at Liverpool er klar til at bruge 5,5 milliarder kroner på nye stjerner.

Fik du læst: United-legende kan afløse Rúben Amorim efter fyring.

Så meget betaler klubben for at afskedige den portugisiske cheftræner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce