Nicklas Bendtner lander stort job
37-årige Nicklas Bendtner er allerede et ganske velkendt TV-ansigt, når han dækker landsholdet for TV2.
Nu har den karismatiske dansker fået endnu et job, hvor han debuterer allerede i morgen.
Det meddeler Tipsbladet ifølge en pressemeddelelse fra Relations People.
Den tidligere landsholdsangriber, der indstillede karrieren tilbage i 2019, kommer således til at være ekspert i et Premier League-studie.
Nicklas Bendtner skal nemlig være med til at dække Merseyside-derbyet i morgen, hvor han bliver flankeret af Martin Jørgensen og Peter Kjær på Amazon Prime.
Streamingtjenesten har rettighederne til én Premier League-kamp hver runde. I weekenden er det arvefjendeopgøret mellem Liverpool og Everton, der er på tapetet.
The Reds har fået en vild sæsonstart, hvor de har vundet fem kampe i streg, hvis vi tæller Champions League-kampagnen med.
De kritiske røster vil nok mene- at mange af de sejre, som Arne Slot og kompagni har hevet i land – har været halvheldige.
De engelske mestre har slået Bournemouth, Newcastle, Arsenal og Burnley i den bedste engelske række på sensationelle sene scoringer, mens Atlético Madrid led en hård skæbne onsdag aften.
Her dukkede Liverpool-kaptajnen Virgil van Dijk den spanske hovedstadsklub med et mål i overtiden til resultatet 3-2.
Fik du læst: United-legende kan afløse Rúben Amorim efter fyring.
Så meget betaler klubben for at afskedige den portugisiske cheftræner.
















