Melder ud om Christian Eriksen
Christian Eriksen er en af de spillere, der kan hentes gratis på transfermarkedet for tiden.
Den 33-årige dansker har ikke haft nogen klub, siden han forlod Manchester United efter endt kontrakt i slutningen af juni.
Der har dog været rygter nok om den fynske landsholdsdarling, men endnu er der ikke sket noget konkret i den forbindelse.
Nu melder Superliga-klub dog ud, at man har opgivet håbet om at hente Christian Eriksen, og derfor er klubbens transfervindue reelt set lukket.
Viborg kunne ikke få fat i Christian Eriksen
Det er Viborg FF’s fodbolddirektør, Mads Agesen, der nu i et interview med Viaplay melder ud, at klubben fra Midtjylland ikke havde held til at lokke danskeren tilbage.
– Vi har ikke kunnet få fat i Christian Eriksen, så vi bliver nok nødt til at lukke nu, siger Agesen i interviewet.

Dermed er transfervinduet reelt set også lukket i domkirkebyen, forsikrer Agesen.
– Vi er helt færdige, vi er done. Det skulle kun være, hvis vi får en akut skade eller et eller andet, at vi må på det transferfrie marked. Ellers er vi helt done, vi lukker også for ud-siden nu, selvom andre markeder fortsat er åbne. Så er vi rigtig glade for den trup, vi har, og de skal gro sammen henover de næste måneder.
Viborg FF befinder sig på en aktuel syvendeplads i en danske Superliga, hvor man står noteret for ni point efter de første syv runder.
Mens klubben ikke havde succes med at hente Christian Eriksen denne sommer, har den blandt andre hentet Tim Freriks i Esbjerg, Sami Jalal i Kolding, Dorian Hanza i Marbella og Yonis Njoh i Pau FC.
Men mere kommer der ikke til at ske. Heller ikke i forhold til udgående transfers, hvor man denne sommer tog afsked med Isak Jensen, der er skiftet til AZ Alkmaar, Serginho, der er skiftet til Al-Wasl, og også Renato Junior, der er skiftet til den samme klub.
Derudover har Anosike Ementa, Ivan Näsberg og Ibrahima Said forladt klubben til fordel for henholdsvis Zulte Waregem, Vålerenga og Motherwell.
Andetsteds langer Mohamed Salah nu ud efter et opslag om Alexander Isak. Læs mere her.



















