Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem vilde handler kollapsede på Deadline Day

Af Alexander Walther Petersen
04.09.2025 Kl. 07:10

Der var fuld smæk på mandag, da der var Deadline Day i Premier League.

Et væld af store handler kom i hus, men der var også flere der endte med at kollapse.

Herunder giver vi et overblik over fem af de mest markante transfers på Deadline Day, der gik i vasken til syvende og sidst.

Marc Guéhi fra Crystal Palace til Liverpool

De forsvarende engelske mestre var mulehår fra at hente den 25-årige engelske forsvarsprofil til Anfield. I sidste øjeblik brød forhandlinger dog sammen, selvom alt var på plads, da klubben fra det sydlige London ikke fik en erstatning i hus.

Derfor satte Oliver Glasner en stopper for transferen, hvor den østrigske manager angiveligt truede med at kvitte sit job, hvis Guéhi blev solgt. De seneste meldinger går alligevel på, at The Reds kommer til at snuppe den tidligere Chelsea-spiller.

Igor Julio fra Brighton til West Ham

Syndebukken til at den ovenstående transfer er netop den brasilianske forsvarsspiller, der foretog en U-vending og valgte et skifte til The Hammers i stedet for. Det var relativt sent i transfervinduet, hvilket fik Crystal Palace til at beholde Guéhi.

Tyrique George fra Chelsea til Fulham

Den unge offensivspiller var tæt på at skifte til London-rivalerne, da udsigterne til spilletid på Stamford Bridge var lange. Særligt efter The Blues’ indkøb af Alejandro Garnacho og Jamie Gittens.

The Cottagers nåede dog ikke at få forseglet aftalen i tide. I stedet hentede de Kevin fra Shakhtar Donetsk i en rekordhandel og Samuel Chukwueze i AC Milan.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Den danske angriber William Osula kan være på vej væk fra Newcastle, selvom han på det seneste har fået mere spilletid under bæltet.
Foto: IMAGO / ANP

William Osula fra Newcastle til Eintracht Frankfurt

Den 22-årige dansker var blevet tredjevalg hos den nordengelske klub, der både købte Nick Woltemade og Yoane Wissa sent i transfervinduet. Derfor bød Bundesliga-klubben sig til, men selvom forhandlingerne var intense, så endte de med at bryde sammen.

I den afsluttende fase af Deadline Day var Aston Villa klar til at snuppe den lange angriber, men heller ikke Birmingham-klubben fik held til at lande en aftale. Det var der én helt særlig årsag til.

David Datro Fofana fra Chelsea til Charlton

Den unge ivorianske angriber, som de fleste nok ikke har hørt så meget om, var tæt på et klubskifte.

I længere tid var Charlton førstebejler til den 22-årige, mens Celtic pludseligt meldte sig ind i jagten. Den skotske mesterklub ville først og fremmest have fat på Kasper Dolberg, men danskeren foretrak et skifte til Ajax.

I sidste ende var det igen Charlton, der gik all-in for at hapse Fofana, men det nødvendige papiraftale kom ikke i stand før Deadline Day var udløbet ifølge Football Transfers.

Det engelske transfervindue er lukket, men flere handler er fortsat undervejs.
Følg vores Transfer Live lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce