Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild udmelding om Alexander Isak

Af Emil Plovgaard
01.09.2025 Kl. 21:24

Meget har været sagt og skrevet om svenske Alexander Isak fra Newcastle denne sommer.

Skulle angriberen en tur til Liverpool eller ej?

Mens en stor Liverpool-transfer mandag er kollapset, lader det til, at Alexander Isak får sit drømmeskifte.

Ifølge Vinny O’Connor, der er journalist på Sky Sports News, har Isak nemlig forladt bygning, og han ventes at få trøje nummer 9 hos Liverpool.

– Alexander Isak er ny Liverpool-spiller, lyder det videre.

Den 25-årige svenske angriber skifter til Merseyside for en sum på 130 millioner pund, svarende til omtrent 1,153 milliarder danske kroner.

Det er ny transferrekord i Premier League-regi, der overgår Chelseas handel af Enzo Fernandez fra Benfica tilbage i vinteren 2023.

Isak, der har presset hårdt på for at forlade The Magpies, vil angiveligt få en langtidskontrakt på seks år på Anfield.

Selvom transfervinduet i Premier League officielt lukkede klokken 20 dansk tid, har klubberne stadig mulighed for at handle.

De skal dog have indleveret et såkaldt ‘deal sheet’, før det kan lade sig gøre.

Alexander Isak skiftede til Newcastle fra Real Sociedad i sommeren 2022, og han har siden da taget Premier League med storm. Nu går turen videre ned gennem England.

Derudover har Thomas Frank smidt noget af en bombe på Deadline Day. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce