BREAKING: William Osula i kæmpe chokskifte
Den danske landsholdsspiller William Osula forlader Newcastle på transfervinduets sidste dag. Han skal til Tyskland.
Det er mediet Daily Mail, der kan fortælle, at den unge danske angriber har fået en aftale på plads med Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt.
Prisen lyder på godt 260 millioner kroner, og dermed skal danskeren efter blot et år i Newcastle nu skifte klub igen.
Han formåede aldrig at etablere sig hos The Magpies, hvor han stod bag Alexander Isak i køen til spilletid.
Men selvom Newcastle nu er ved at sælge Alexander Isak til Liverpool, bliver der ikke nogen mulighed for William Osula til at vise sig frem.
Newcastle har nemlig købt både Nick Woltemade og Yoane Wissa, og derfor er det småt med muligheder for danskeren, som i sidste uge blev udtaget til A-landsholdet for første gang.
Nu skal han i stedet jagte sit store seniorgennembrud hos Eintracht Frankfurt, der tidligere denne sommer blev sat i forbindelse med Mathias Kvistgaarden.
Han havnede som bekendt i stedet hos Norwich, men nu får Eintracht Frankfurt dog alligevel endnu en dansker til klubben.
I forvejen råder klubben også over både Rasmus Nissen Kristensen og Oscar Højlund.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















