Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raheem Sterling tæt på chokskifte

Af Morten Jørgensen
01.09.2025 Kl. 13:38

Den rutinerede engelske kantspiller Raheem Sterling nærmer sig et exit med Chelsea i de allersidste timer af sommerens transfervindue. 

Sådan lyder meldingen fra transferjournalisten Fabrizio Romano mandag eftermiddag. 

Det forlyder, at Premier League-klubben Fulham har optrappet interessen i Raheem Sterling, fordi klubben kæmper med flere andre handler. 

Fulham har længe arbejdet på at hente den brasilianske kantspiller Kevin i Shakhtar, men den er endnu ikke gået i hus. 

Samtidig har klubben heller ikke fået sikret sig Samuel Chukwueze, og generelt er der ikke hentet en eneste ny spiller til klubben for en transfersum denne sommer. 

Nu kan Raheem Sterling så måske være på vej til London-klubben, og det er et skifte, der kan give god mening. 

Englænderen er nemlig helt ude i kulden hos Chelsea, og han vil meget gerne blive i London, hvor han befinder sig godt med sin familie. 

Transfervinduet lukker klokken 20.00.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce