BREAKING: Yoane Wissa skifter klub
En af sommerens mest hidsige transfersagaer har nået sin afslutning, da Yoane Wissa får sit ønskede sommerskifte efter et anspændt forløb.
Den 28-årige angriber har længe presset på for at forlade Brentford, hvor han angiveligt var skuffet over klubben og deres høje prisskilt. Han nægtede at træne med holdet, hvilket skabte en penibel situation.
Brentford var yderst tilbageholdende med at sælge, efter at klubben allerede havde mistet både manager Thomas Frank og profiler som Christian Nørgaard til Arsenal og Bryan Mbeumo til Manchester United.
Newcastle har længe været de største bejlere og har forhøjet deres bud ad flere omgange. Med Alexander Isak’s skifte til Liverpool og Callum Wilson’s afgang var The Magpies i desperat behov for en forstærkning i angrebet.
Nu er aftalen i hus.
Den troværdige transferjournalist Fabrizio Romano har bekræftet, at skiftet kommer til at blive en realitet, med sine famøse ord: “Here We Go.”
Indkøbet af congoleseren kan nu åbne op for et sent og sensationelt skifte for danske William Osula.
Eddie Howe og kompagni skal ifølge den italienske transferkonge betale godt og vel 473 millioner kroner for den alsidige offensivspiller.
Yoane Wissa opnåede 149 kampe for London-klubben med 49 scoringer og 13 assists til følge.
Så skete det: Liverpool henter Alexander Isak fra Newcastle i en britisk rekordtransfer.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE



















