Farvel og tak til Brentford: Nu bryder Yoane Wissa tavsheden
Brentford-angriberen Yoane Wissa har nu taget bladet fra munden.
Den congolesiske frontløber vil væk fra London-klubben, der har holdt offensivsspilleren som gidsel i længere tid.
Her har et skifte til Newcastle været på tale, men Keith Andrews og kompagni vil ikke af med Wissa, da klubben i forvejen har solgt Bryan Mbeumo til Manchester United.
Herunder kan du læse et udpluk af Brentford-stjernens udlægning af den vilde transfersaga.
Yoane Wissa føler sig snydt af Brentford
– I løbet af de seneste par uger har der været øget spekulation om min fremtid i Brentford. Som et resultat af dette har jeg ønsket at tale direkte og ærligt om præcis, hvordan tingene forholder sig, skriver Yoane Wissa blandt andet ifølge Fabrizio Romano og supplerer:
– Jeg har forholdt mig tavs i store dele af sommeren, men med kun få timer tilbage af transfervinduet føler jeg mig tvunget til at gøre det klart, at jeg ønsker at forlade Brentford. Jeg mener, at klubben urimeligt har stået i vejen for mig på trods af en række rimelige tilbud i løbet af sommeren.
Her har Newcastle budt på angriberen ved flere lejligheder, men The Bees har stået fast.
De vil ikke sælge – og slet ikke før en afløser var på plads.
– Jeg modtog et formelt tilbud fra en anden Premier League-klub, som jeg gerne ville skifte til. Jeg havde, ud fra alle mine samtaler med Brentford et indtryk af, at der var en gensidig aftale om at gå hver til sit.
– Løftet om, at jeg kunne forlade klubben i sommer, er ikke blevet opfyldt. Det gør mig ked af at skulle skrive det, og jeg har fuld respekt for klubben og dens fans.
Den 28-årige frontløber vil for alt i verden gerne til Newcastle denne sommer. Nu venter en spændende afslutning på sommerens transfervindue, der smækker i mandag aften.
Nu er det kommet frem, at Chelsea vil købe danske Conrad Harder fra Sporting CP.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















