Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Dolberg skifter klub

Af Alexander Walther Petersen
31.08.2025 Kl. 08:12

Den danske angriber Kasper Dolberg ser ud til at være på vej væk fra Anderlecht, hvor et klubskifte er lige på trapperne.

Efter en imponerende sæson, hvor han har scoret 24 mål, har hans præstationer tiltrukket stor opmærksomhed fra europæiske topklubber.

De seneste meldinger tyder på, at Premier League-klubber som Fulham, Leeds og Burnley er blevet overhalet af nye bejlere, og at et skifte til en anden adresse venter lige rundt om hjørnet for den Silkeborg-fødte angriber.

Nu er der afgørende nyt i transfersagaen om Kasper Dolberg, der tidligere har tørnet ud for Sevilla, Ajax, Nice og Hoffenheim.

Ifølge flere kilder, herunder den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano, er den 27-årige dansker tæt på en transfer til den skotske mesterklub Celtic.

En fireårig kontrakt skulle allerede være forhandlet på plads, og Brendan Rodgers og kompagni skulle være villige til at betale prisen for danskeren, der er i under 100 millioner kroner.

Anderlecht har dog endnu ikke accepteret buddet, da de venter på, at Celtic matcher både klubbens vurdering og Dolbergs personlige betingelser fuldt ud.

Samtidig har den tyske klub Borussia Mönchengladbach også meldt sig ind i kampen om Dolbergs underskrift ifølge Rudy Galetti, men det er fortsat Celtic, der fører kapløbet om at sikre sig den danske landsholdsspiller.

Alt i alt tyder det på, at den blonde frontløber skal have en ny arbejdsgiver.

Nu forlyder det, at Rúben Amorim er en færdig mand i Manchester United.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce