Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Exit bekræftet: Nu reagerer Benjamin Schmedes

Af Emil Plovgaard
05.08.2025 Kl. 15:34

Efter flere årtier i og omkring Brøndby IF har Bent ‘Turbo’ Christensen besluttet at sige farvel til Vestegnen. Nu skal han stå i spidsen for talentudviklingen i FC Midtjylland.

En af Brøndby IF’s mest ikoniske skikkelser gennem tiden har valgt at søge nye græsgange. Bent ‘Turbo’ Christensen fratræder sin rolle i Superliga-trænerstaben og tiltræder som ny akademichef i FC Midtjylland.

Dermed rykker en central figur i klubbens udviklingsmiljø videre til en direkte rival i dansk fodbold.

Fra målhelt til trænerprofil

Bent Christensen blev et kendt navn i dansk fodbold allerede i 1980’erne og 90’erne, hvor han med sin eksplosive fart og målnæse blev en publikumsyndling i Brøndby-trøjen.

Efter karrieren har han haft flere funktioner i Brøndby, især i klubbens Masterclass, hvor han har bidraget til at udvikle en række af de talenter, der siden har taget springet til Superligaen.

I de senere år har han været en del af trænerteamet omkring førsteholdet som transitionstræner – og senest som assistenttræner.

Brøndby anerkender afgangen

Fodbolddirektør Benjamin Schmedes udtrykker stor respekt for ‘Turbos’ afsked og sender varme ord med på vejen:

– Bent har været en del af Brøndby IF i mange år og har spillet en værdifuld rolle på tværs af flere afdelinger – særligt i vores talentudviklingsmiljø. Hans dybe forståelse for klubbens kultur og identitet har gjort ham til et naturligt bindeled mellem Masterclass og vores Superliga-trup. 

– I løbet af de seneste måneder har han desuden bidraget til førsteholdets setup i rollen som assistenttræner. Vi er taknemmelige for det engagement og den viden, Bent har bidraget med gennem sin tid i klubben.

– Vi har stor respekt for, at Bent ønsker at forfølge den her mulighed, og vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Schmedes til klubbens hjemmeside.

Bent Christensen har sidste arbejdsdag i Brøndby efter returopgøret mod Víkingur Reykjavik i næste uge.

Derudover kan Manchester United være på vej til at hente Premier League-stjerne, som allerede har sagt ja. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce