Pierre-Emerick Aubameyang er færdig
Den nu 36-årige Pierre-Emerick Aubameyang er færdig hos sin saudiarabiske arbejdsgiver.
Sådan lyder meldingen i hvert fald fra veloplyste Fabrizio Romano tirsdag eftermiddag.
Den rutinerede angriber fra Gabon har været på kontrakt med Al-Qadsiah siden 2024, men nu lakker kapitlet i Mellemøsten mod enden.
Tidligere har den lange frontløber været forbi Arsenal og Chelsea i Premier League, mens karrieren for alvor tog fart i tyske Dortmund mellem 2013 og 2018.
Således skriver Fabrizio Romano på X, at klubben fra Saudi-Arabien vil have fingrene i en yngre model til toppen.
– Pierre-Emerick Aubameyang forventes at blive tilgængelig som fri transfer denne sommer.
– Jeg forstår, at Al-Qadsiah og Aubameyang er parate til at gå hver til sit efter gensidig aftale, da det saudiske Pro League-hold ønsker at hente en yngre angriber, lyder det blandt andet fra den italienske transferjournalist.
Pierre-Emerick Aubameyang stod bag 21 scoringer og tre målgivende afleveringer i sin tid i klubben fra oliestaten. Nu venter det næste eventyr for frontløberen, der har 184 Premier League-kampe under bæltet.
De fleste af disse var for The Gunners, hvor angriberen garnede hele 92 gange.
Nu er det kommet frem, at Thomas Frank officielt har præsenteret sit fjerde sommerindkøb.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















