Arsenal-stjerne forlader klubben
Arsenal kommer til at sige farvel til en af sine store profiler forud for den kommende sæson, lyder det nu fra The Athletic.
Mediet kan således fortælle, at midtbanespilleren Thomas Partey mandag har sin sidste arbejdsdag i klubben, inden kontrakten med The Gunners udløber.
Parterne har været i forhandlinger om en kontraktforlængelse, men det er ikke lykkedes at nå til enighed om en forlængelse.
Gennem de seneste uger har det stået klart, at det på vej i den retning, og nu er den endelig beslutning så truffet. Thomas Partey forlader Arsenal.
Ghaneseren har de seneste fem år været en vigtig spiller for Mikel Artetas tropper, og i den forgangne sæson spillede han 52 kampe for klubben.
Han har nu udsigt til at blive erstattet af spanske Martin Zubimendi, mens også danske Christian Nørgaard er på vej til klubben fra Brentford i dette transfervindue.
I alt nåede Thomas Partey, der kostede over 300 millioner kroner at købe i Atlético Madrid, at spille 167 kampe for London-klubben, hvor han scorede ni mål.
Han er nu fri til at finde sig en ny klub. Tidligere har der været meldinger om interesse fra Saudi Arabien.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















