Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

746 millioner: Real Madrid-stjerne tæt på exit

Af Alexander Walther Petersen
06.06.2025 Kl. 10:22

Det har været en blandet fornøjelse for kongeklubben Real Madrid i denne sæson.

I La Liga sluttede de på en andenplads, hvor ærkerivalerne FC Barcelona snuppede titlen. Også i Copa del Rey måtte de se sig besejret af den catalanske storklub i finalen.

Champions League-kampagnen var ligeledes en skuffelse, da Los Blancos røg ud i kvartfinalerne efter et samlet nederlag til Arsenal på hele 5-1.

Sæsonen har også budt på et trænerskifte, hvor Xabi Alonso har overtaget styrepinden efter den italienske kultmanager i form af Carlo Ancelotti.

Inden længe venter VM for klubhold, hvor den spanske hovedstadsklub allerede har fået tilgang af Dean Huijsen fra Bournemouth og Trent Alexander-Arnold fra Liverpool.

Men der er også en stjerne, der med stor sandsynlighed forlader Santiago Bernabeu.

Ifølge Tribuna.com, der refererer til mediet Rodra, kan Real Madrid risikere at miste en af deres brasilianske kantspillere.

Det drejer sig om 24-årige Rodrygo, der tidligere har været rygtet til Premier League ad flere omgange.

Manchester City har et vågent øje til hurtigløberen, men nu tyder det på, at Pep Guardiola vælger at hente Rayan Cherki fra Lyon i stedet for.

Derudover er Arsenal og Liverpool lune på dribleren, der er kommet i overskud hos den spanske gigantklub.

Det forlyder, at prisen kan ende nord for 746 millioner kroner, når diverse bonusser kommer i spil.

Rodrygo har kontrakt med mægtige Madrid frem til sommeren 2028, mens ingen konkrete bud er på tavlen i skrivende stund.

Der er fuld gang i transfervinduet i Premier League, der er åbent frem til 10. juni – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce