Arne Slot skriver historie
Hollandske Arne Slot har formået at føre Liverpool til det engelske mesterskab i sin første sæson i spidsen for klubben.
Dermed skriver han sig ind i en eksklusiv klub af trænere, der har gjort det i Premier League-historien.
Blot José Mourinho, Carlo Ancelotti, Manuel Pellegrini og Antonio Conte har tidligere vundet Premier League i deres første sæson i ligaen. Det oplyser Opta.
Han er samtidig også den første hollandske træner, der har ført sit mandskab til en Premier League-titel.
Gennem stort set hele sæsonen har Liverpool været på førstepladsen i Premier League. Hele 206 dage i løbet af sæsonen har The Reds indtaget førstepladsen i tabellen, som de virkelig har domineret.
Med Premier League-titlen har Liverpool nu i alt også vundet 20 engelske mesterskaber, og det er en tangering i Manchester Uniteds rekord for flest ligatitler.
Inden denne sæson overtog Arne Slot fra Jürgen Klopp, der takkede af i Liverpool efter mange år i klubben.
Det lignede på papiret en særdeles vanskelig opgave for hollænderen, der kom fra Feyenoord og ikke havde erfaring fra en top 5-liga.
Arne Slot har dog formået at forvandle Liverpool til at blive en magtfaktor igen efter en skuffende sæson sidste år med Jürgen Klopp ved roret.
Mesterskabet er nu sikret en måned før sidste spillerunde og med god afstand ned til Arsenal.
Før sæsonen vedtog hollænderen én regel, som du kan læse mere om her.




