Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-triumf: Arne Slot vedtog én stor regel før sæsonen

Af Emil Plovgaard
27.04.2025 Kl. 19:24

Liverpool vandt søndag det engelske mesterskab.

Det skete med en 5-1-sejr hjemme mod Tottenham.

Dermed kan Arne Slot kalde sig Premier League-vinder i sin debutsæson med The Reds, hvor han har taget imod det materiale, der blev stillet ham til rådighed.

Få ændringer blev foretaget, og så kunne hverken Manchester City eller Arsenal følge med, mens Liverpool blev ved med at give den gas hele sæsonen.

Når Arne Slot skal holde takketale, vil han uden tvivl sende flotte ord i retning af Jürgen Klopp og tyskerens store arbejde, der lagde fundamentet, men selv har hollænderen faktisk også foretaget én ændring, der med sikkerhed har haft positiv indvirkning på Liverpool-truppen.

Arne Slot ændrede én ting hos Liverpool

Kort efter sin modtagelse på Anfield, fortalte Slot i et interview med Sky Sports om vigtigheden af en god nats søvn.

– Der var allerede en god kultur, hvor spillerne kom til tiden, og jeg hader, hvis vi skal tale om bøder og den slags ting for spillere, der kommer for sent.

– Det er normalt, at man kommer til tiden. Men den kultur var her allerede, så det er måske den eneste – jeg er ikke sikker på, at det er en regel – men de plejede at befinde sig på hoteller dagen før kamp, og det er, hvad vi har ændret, for staben og jeg føler, at det bedste sted at sove er i egen seng, for det giver dig den bedst mulig hvile.

– Det er en af de få ting, vi har ændret. Så før en hjemmekamp er spillerne i deres egne hjem, deres egne senge i stedet for at være på et hotel, fortalte Arne Slot.

Hvor mange gange har Liverpool vundet mesterskabet?

Liverpool har nu vundet 20 engelske mesterskaber, og det er en tangering af rekorden, som man nu deler med Manchester United.

Forud for Klopps triumf bag lukkede døre i 2019/20-sæsonen havde klubben ikke vundet ligaen siden 1989/90-sæsonen, hvor Kenny Dalglish førte klubben til tops i Englands bedste række.

Hvornår er Liverpools mesterskabsparade?

Paraden vil blive afholdt mandag den 26. maj, hvor der er helligdag i England. Det er endnu ikke klart, hvornår på dagen det vil være, men i 2022 begyndte paraden klokken 17 dansk tid.

Hvem var Liverpools topscorer i mesterskabssæsonen?

Mohamed Salah er topscorer for Liverpool i denne sæson, og han har tidligere udtalt sig om muligheden for en paradekørsel.

– Det er en utrolig dag. Det er derfor, jeg er virkelig desperat efter at vinde Premier League med klubben nu.

– Det kommer til at være uforglemmeligt, for jeg ved, hvor meget, det betyder at vinde Premier League. Jeg ønsker bare at vinde Premier League sammen med byen og fansene. At opleve den dag og køre parade i byen, det bliver utroligt, lød det fra Salah.

Mohamed Salah har scoret 28 mål i 34 Premier League-kampe i denne sæson.

Du finder de seneste nyheder om Liverpool her.

I videoen øverst i artiklen kan du se Cody Gakpos mål til 3-1 for Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce