Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontrakt til 2030: Ancelotti har fremtiden på plads

Af Emil Plovgaard
27.04.2025 Kl. 19:04

Carlo Ancelotti er på nippet til at blive ny landstræner for Brasilien.

Ifølge det spanske medie Relevo, har det brasilianske fodboldforbund (CBF) tilbudt Ancelotti en kontrakt frem til 2030.

Den italienske taktiker, hvis fremtid hos Real Madrid er usikker som følge af en række skuffende resultater, ventes at acceptere tilbuddet.

Ancelotti, der har ét år tilbage af sin kontrakt med Real Madrid, er efter sigende spændt over udsigten til at kunne stå i spidsen for Brasilien.

Det er et hold, der råder over Real-stjernerne Vinicius Junior, Rodrygo og Endrick.

Brasilien ser Ancelotti som den perfekte kandidat til at føre holdet frem til VM-slutrunden i 2026 og fremefter. Landsholdet skal tilbage i toppen efter nogle sløje år med dårlige præstationer til slutrunderne, hedder det sig.

CBF’s tilbud inkluderer en fireårig aftale med option på yderligere 12 måneder, og det er en væsentlig aftale for både Ancelotti og det brasilianske fodboldforbund.

Et møde med Real Madrids præsident, Florentino Perez, ventes at blive afholdt inden for den nærmeste fremtid. Her vil han bekendtgøre sin beslutning.

Ancelottis potentielle afgang markerer slutningen på en meget succesfuld periode, hvor han har vundet adskillige trofæer med klubben, herunder Champions League.

Med Brasiliens langsigtede visioner og fordelagtige økonomiske tilbud, lader det dog til, at Ancelottis næste udfordring bliver hos Selecão, som han skal føre til tops ved VM i 2026 og i 2030.

Du finder de seneste transferrygter her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce