Kyle Walkers valg hylder United-legende
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Kyle Walker skal fremover tørne ud for AC Milan.
Fredag blev den mangeårige Manchester City-profil således præsenteret i Milano-klubben.
I forbindelse med sit skifte til AC Milan har Kyle Walker skulle vælge trøjenummer. I Manchester City havde backen nummer 2, men i sin nye italienske klub har Walker valgt, at han skal spille i nummer 32.
En beslutning, der er truffet for at hylde David Beckham.
– Jeg valgte nummer 32 for David Beckham.
– Tammy (Tammy Abraham, red.) fortalte mig, at jeg skulle komme. Han hjalp mig med at træffe beslutning.
– Milan-fansene her er utrolige, at høre dem synge, bliver emotionelt, sagde Kyle Walker ifølge Metro.
David Beckham, som Kyle Walker altså ønsker at hylde med det nummer, han har valgt at spille med, tørnede ud for AC Milan i 2009. Dengang bar han trøje nummer 32.
Læs også: United og Chelsea overvejer opsigtsvækkende byttehandel
Kyle Walker kom til Manchester City fra Tottenham i 2017. Før det havde backen været forbi Sheffield United, Northampton, Queens Park Rangers og Aston Villa.
Den 34-årige back fik 62 minutter på banen sidst det engelske landshold var i aktion. Her vandt man med hele 5-0 over Irland på Wembley.
AC Milan, der nu får Kyle Walker i truppen, er lige nu at finde som nummer otte i Serie A. Holdets næste opgave er et møde med Parma, der har danske Christian Gytkjær i truppen.


















