Ny melding: Liverpool blev tilbudt ny United-signing i sommer
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Søndag er der stormøde mellem Liverpool og Manchester United på Anfield.
Det er to mandskaber i vidt forskellig forfatning, der kommer ind til North West Derby.
LÆS OGSÅ: Legende kan få sit Liverpool-ønske: Aftale på plads
Hjemmeholdet indtager førstepladsen i Premier League, mens United er nummer 14 efter en periode med sløje resultater under den nye cheftræner, Rúben Amorim.
Amorim havde ikke indvirkning på sommerens transfervindue, men han havde muligvis gjort en del anderledes i forhold til sin forgænger, Erik ten Hag.
Det er dog nok tvivlsomt, om han havde valgt at melde pas på Manuel Ugarte, der blev hentet fra Paris Saint-Germain i sommerens transfervindue.
Indtil videre har den nye United-signing ikke disket op med overbevisende præstationer, og derfor er Liverpool nok glad for, at man valgte at se bort fra portugiseren.
For ifølge en ny melding fra The Times forlyder det, at Liverpool blev tilbudt Ugarte i sommer, men Slot ønskede en konstruktiv og ikke destruktiv defensiv midtbanespiller til 6’er-positionen, og så kendte han til Gravenberch, som han så udvikle sig hos Ajax, og som siden er blevet benyttet på positionen, skriver avisen.
United har tabt de seneste to opgør mod Liverpool med 0-3, og i marts 2023 sluttede det hele 7-0 til The Reds. Siden er tingene ikke ligefrem blevet bedre hos United, der møder op med fire nederlag i træk i alle turneringer.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Storklub har budt på Marcus Rashford
Ifølge talkSPORT-vært Andy Goldstein, der er erklæret United-tilhænger, kan hans klub tabe med hele 8-0 i søndagens opgør.
– Det er ikke længe siden, at vi tabte 7-0. Jeg vil ikke lyde som en sortseer. Lad mig stille dig to spørgsmål. Er det utænkeligt, at United kan være bagud med 5-0 ved pausen på søndag.
– Er det muligt, at Liverpool kan score tre mål i anden halvleg? Manchester United kan tabe 8-0 i weekenden. Jeg tvivler på det, og jeg tror, at det måske bliver 3-0 eller 4-0, siger Goldstein til talkSPORT.
Liverpool må undvære flere profiler til søndagens opgør – læs mere her.



















