Nu får dansker sin første start for United
I starten af oktober blev det officielt, at danske Chido Obi-Martin skiftede til Manchester United.
Her skal det danske kæmpetalent i første ombæring spille på klubbens ungdomshold.
Eksempelvis Manchester United U-18, der lørdag møder Nottingham Forest.
Her er Chido Obi-Martin med fra start for første gang i sin Manchester United-tid.
Det oplyser UtdXclusive på det sociale medie X. Det er en side, der følger Manchester United tæt og opdaterer om stort og småt fra klubben fra Old Trafford.
Læs også: Hylder “afklaret” Eriksen
16-årige Chido Obi-Martin var i en lang periode rygtet til Manchester United, inden hans skifte til klubben blev bekræftet.
Han repræsenterede tidligere Arsenal, for hvem han scorede bunkevis af mål på akademiholdene.
Læs også: Zirkzee rygtet væk: Nu er der nyt
Han forlod Arsenal i juni, og var angiveligt jagtet af flere store klubber i de følgende måneder. Her blev blandt andre Bayern München, Dortmund og Ajax Amsterdam meldt interesserede.
Men det blev altså Manchester United, der trak det længste strå, og i dag får Chido Obi-Martin altså sin startdebut for klubbens ungdomshold.


















