Afsløring: Agent til United-stjerne i møder med topklubber
Der er gang i transferspekulationerne omkring Manchester United.
Dagligt er det flere rygter omkring Erik ten Hags situation samt flere af spillerne.
Det meldes, at Manchester United er klar til at sælge flere spillere, hvor det også meldes, at et salg af Bruno Fernandes ikke helt kan udelukkes.
Manchester United-anføreren har selv udtalt, at han gerne vil blive i klubben, men har ét krav til De Røde Djævle.
Portugiseren vil være en meget dyr herre, hvis Manchester United skal sælge ham, men agenten for Bruno Fernandes er begyndt at forberede et muligt exit.
Det kan Fabrizio Romano afsløre.
– Bruno Fernandes’ agent, Miguel Pinto, har mødtes med flere europæiske topklubber i denne uge.
– Bruno Fernandes er fortsat fuldkommen fokuseret på Manchester United, men den endelige beslutning omkring sin fremtid er ikke truffet endnu, skriver Fabrizio Romano.
Den 29-årige portugiser skrev under på en ny kontrakt i 2022, så han er bundet frem til 2026, og den inkluderer også en option på yderligere et år.
Saudi-Arabien vil efter sigende strække sig langt for at sikre sig papir på Bruno Fernandes.

















