BEKRÆFTET: Aaron Ramsdales overfaldsmand er blevet sigtet
Engelsk politi har tirsdag aften bekræftet, at man har sigtet den person, som sparkede Aaron Ramsdale i forbindelse med weekendens kamp mellem Tottenham og Arsenal.
Det er den 35-årige Joseph Watts fra Hackney, der nu kan se frem til en tur i retten fredag 17. februar.
Det skriver flere engelske medier, herunder Daily Mirror.
LÆS OGSÅ: Tredje United-signing på vej i januar? Ham går de efter nu
– En mand er blevet sigtet for at overfalde en Arsenal-spiller efter kampen på Tottenham Hotspur Stadium 15. januar.
– 35-årige Joseph Watts blev sigtet tirsdag 17. januar for overfald, for at gå ind på banen og kaste en genstand ind på banen.
– Han skal for retten fredag 17. februar, skriver Metropolitan Police i en meddelelse.
LÆS OGSÅ: Britisk milliardær byder på Manchester United
Arsenal vandt kampen mod Tottenham med 2-0, og dermed udbyggede klubben sin føring i Premier League til otte point.
Spurs skal i aktion på torsdag, hvor man møder titeludfordrerne Manchester City.
Arsenal kan vente til søndag, hvor Manchester United gæster Emirates Stadium.
LÆS OGSÅ: Chelsea er løbet ind i et problem efter massivt forbrug