Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xhaka afviser rygte: "Det er ikke sandt"

Af Emil Plovgaard
02.10.2023 Kl. 10:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommerens transfervindue skiftede Granit Xhaka fra Arsenal til Bayer Leverkusen.

Xhaka blev hentet til The Gunners fra Tyskland, hvor han spillede for Borussia Mönchengladbach, men nu havde han altså et ønske om at vende tilbage til det tyske.

 

Neue Zürcher Zeitung har talt med den tidligere Arsenal-spiller om hans beslutning om at forlade klubben fra det nordlige London.

Den schweiziske landsholdsspiller skiftede til Leverkusen i juli, og her gik der rygter om, at hans kone skulle være utilfreds med tilværelsen i London.

Men det er ikke sandt, slår den 31-årige midtbanespiller nu fast.

– Det blev sommetider skrevet, at jeg tog tilbage til Tyskland på grund af min kone. Det er ikke sandheden. Ligesom jeg, var hun meget glad for at være i London.

– Jeg kommer ikke til Leverkusen som chef, men fordi jeg var på udkig efter en ny udfordring. Jeg følte, at min tid hos Arsenal var ovre efter syv år i London. Jeg kom hertil som en erfaren spiller og person. Mine holdkammerater kan se, at jeg kan give dem noget af det, jeg har lært. Det er en del af min rolle her.

– Jeg foretog udelukkende beslutningen som fodboldspiller og atlet. Jeg kom til en topklub i Tyskland, som har en plan og gerne vil opnå noget. Selvfølgelig gjorde det skiftet nemmere, at vi tidligere har boet i Düsseldorf, og at Mönchengladbach er tæt på. Det var der, min kone voksede op, siger Xhaka i et interview med avisen.

Xhaka har indtil videre optrådt otte gange på Xabi Alonsos mandskab, og i den forbindelse er det blevet til et enkelt oplæg.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?

2. Har aldrig set noget lignende: Derfor imponerer Chelsea-flop

3. Januarskifte på vej? Dansker topper Newcastles ønskeliste

4. Neville om VAR-dommere: Dette bør straffen lyde på

5. VAR-skandale? Liverpool blev snydt, viser linjer fra TV-station

Annonce