Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi presser på: Vil hente City-stjerne

Af Emil Plovgaard
05.05.2024 Kl. 13:21

Først meldte Xavi ud, at han ville væk fra FC Barcelona.

Siden har cheftræneren i den catalanske storklub ombestemt sig, og han er nu også at finde på trænerbænken på Montjuic i den kommende sæson.

Han er heftigt involveret i transferplanerne til det kommende transfervindue til sommer, hvor FC Barcelona kan komme under et gevaldigt økonomisk pres, der kan føre til salg af flere stjerner.

Klubben planlægger dog også at være aktive i bestræbelserne på at blive et af Europas førende fodboldhold, sådan som det var tilfældet inden coronapandemien.

Og Xavi har allerede udset sig, hvem han gerne vil hente. Således presser han på for at få Bernardo Silva fra Manchester City til klubben, skriver den catalanske sportsavis Sport.

Avisen mener at vide, at Silva er en prioritet for Barcelona, og der er angiveligt en frikøbsklausul på 433 millioner kroner, der kan aktiveres af klubber uden for Premier League.

Bayern München og Paris Saint-Germain er tidligere også blevet sat i forbindelse med portugiseren, men det er efter sigende Barcelona, der er hans foretrukne destination.

29-årige Silva har endnu en gang været en vital del af Pep Guardiolas mandskab, og han står noteret for 11 mål og seks oplæg i 44 kampe i denne sæson.

I begyndelsen af 2023 gav Silva dog udtryk for, at han ønskede en ny udfordring væk fra Premier League, så et exit inden for den nærmeste fremtid er nok ikke utænkeligt.

Xavi vil ikke udelukke, at klubben kan sælge Robert Lewandowski denne sommer, mens også Ronald Araujo og Frenkie de Jong rygtes væk.

Forleden solgte Manchester City en af klubbens førsteholdsspillere. Læs mere her.

Læs også: Sensationel byttehandel: Osimhen på vej til Premier League?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce