Wirtz scorer kassen i Liverpool
Florian Wirtz kommer til at tjene rigtig mange penge i forbindelse med sit rekordskifte til Liverpool denne sommer.
Den tyske stjernespiller er blevet Premier Leagues dyreste spiller nogensinde ved sit skifte fra Leverkusen til Liverpool for lige over en milliard kroner.
I den forbindelse er det kommet frem, at den tyske landsholdsspiller kommer til at få en femårig kontrakt hos den engelske mesterklub.
Nu kan The Athletic så også fortælle, hvad Florian Wirtz kommer til at tjene i sin kontrakt hos Liverpool.
Ifølge mediet kommer han til at tjene omtrent 1,75 millioner kroner om ugen – og det er vel at mærke inden diverse bonusser, som kan få lønnen til at stige yderligere.
Meldingen er også, at Liverpool kommer til at have en udgift til Florian Wirtz på mindst 105 millioner kroner om året. Det er tilsvarende til, hvad Trent Alexander-Arnold også har kostet klubben årligt.
Lønnen vil sende ham helt op i toppen af lønhierarkiet hos Merseyside-klubben, hvor kun Mohamed Salah og Virgil van Dijk tjener mere.
Det er sjældent, at Liverpool laver indkøb som denne, men tidligere har klubben også betalt store beløb for blandt andre Alisson og Virgil van Dijk, som har været afgørende for klubbens udvikling.
Håbet er nu, at den nye tysker også kan komme til at gøre en forskel.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.