Annonce
Annonce

Vraget i Chelsea: Robert Sánchez har fremtiden på plads

01.09.2026 Kl. 16:31

Den spanske landsholdsmålmand Robert Sánchez er blevet vraget i Chelsea, men nu har han alligevel fået fremtiden på plads. 

Keeperen startede inde i sæsonens første Premier League-kamp, men her lavede han en stor fejl, der kostede et mål, mens han heller ikke så godt ved Fulhams anden scoring. 

Efterfølgende valgte Chelsea at købe argentinske Emiliano Martinez, som i weekenden startede inde få timer efter at være blevet præsenteret. 

Dermed var det også helt tydeligt, at Robert Sánchez er en færdig mand i London-klubben, og i de seneste dage er der blevet arbejdet på at finde en løsning. 

Nu er det så lykkedes at finde en klub, der har været villig til at slå kløerne i spanieren. 

Robert Sánchez skal til Italien

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Chelsea indgået en aftale med italienske Como om en lejeaftale for resten af sæsonen. Der er efter sigende også forhandlet en købsoption på plads.

Hos den italienske klub, der skal spille Champions League i denne sæson, skal han lukke hullet efter svenske Noel Törnqvist, som er på vej til Monza. 

28-årige Robert Sánchez, der har spillet 112 kampe for Chelsea siden sit skifte fra Brighton i sommeren 2023, har stadig kontrakt med Premier League-mandskabet frem til sommeren 2030.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce