Vildt skifte: Kvistgaarden på vej til Premier League?
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Mathias Kvistgaarden kan være på vej til at foretage et stort skifte.
Brøndbys topscorer i efterårssæsonen har scoret 10 mål og lavet fire oplæg i Superligaen, siden klubbens kampagne begyndte med 3-3-kampen i Viborg den 21. juli sidste år.
LÆS OGSÅ: Første signing på plads: Tottenham jagter nummer to
Det er blevet til 38 mål og 17 oplæg i mere end 100 kampe for Drengene fra Vestegnen.
Ifølge forlydender skal Kvistgaarden senest af sted til sommer, ligesom det kan blive her til vinter, hvor flere klubber angiveligt lurer.
Sådan lyder det i bold.dk’s podcast Transfer Suppe.
Der er klubber i Premier League, som ved, hvem Kvistgaarden er, lyder det i podcasten, hvor det dog ikke uddybes, hvilke klubber, der er tale om.
Det er dog nok formentlig klubber i den nedre halvdel af rækken, siges det. Her er der et naturligt link til Brentford i form af klubbens danske cheftræner, Thomas Frank.
Tidligere har det lydt, at den skotske storklub Celtic også skulle være ude efter den unge offensivspiller.
Selv har han dog ikke lagt skjul på, at han gerne vil prøve kræfter med verdens bedste liga en skønne dag.
– Der er ikke nogen tvivl om, at jeg drømmer om at spille Premier League. Det er en fed liga. Der er masser af store hold, og der er så meget kvalitet. Det er mit mål på et eller andet tidspunkt, og det har det altid været. Gennem hele min barndom har det været den største liga, så der vil jeg gerne prøve at spille, fortalte han i et interview med Viaplay i efteråret 2023.
Det er forventningen, at Kvistgaarden skal være den spiller, der sprænger Brøndbys transferrekord i forhold til afgange.
Brøndbys største signing nogensinde er fortsat Daniel Agger, der tilbage i 2005/06-sæsonen skiftede til Liverpool for omtrent 65 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt: United-stjerne på vej mod exit – tilbudt 5,8 millioner kroner om ugen
Kvistgaarden har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2027.