Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt rygte: Premier League-rival vil hapse Rashford

Af Emil Plovgaard
01.02.2024 Kl. 13:50

Arsenal holder nøje øje med udviklingen i situationen omkring Marcus Rashford i Manchester United.

Det skriver mediet Football Insider.

Arsenal blev meldt interesseret i Rashford for halvandet år siden, hvor selvsamme medie kunne berette, at der var lagt 393 millioner kroner til side til en eventuel handel, der som bekendt ikke blev en realitet.

26-årige Rashford blev angiveligt idømt en bøde på to ugers løn, efter at han blev set feste i Nordirlands hovedstad, Belfast, inden han få timer senere meldte syg sig til en træning.

Rashford glippede træningen og den efterfølgende kamp mod Newport County i FA Cuppen, men han ventes at være til rådighed til aftenens udekamp mod Wolves.

Manchester United udsendte herefter en pressemeddelelse, hvor man slog fast, at Rashford havde taget ansvar for sine handlinger.

Mikel Artetas mandskab meldes på jagt efter en ny angriber, efter at både Gabriel Jesus og Eddie Nketiah har haft svært ved at få netmaskerne til at blafre i indeværende sæson.

Rashford står noteret for fire mål og seks oplæg i 26 optrædener i denne sæson, og der er dermed et stykke vej hen til de 30 mål og 11 oplæg fra den forgangne sæson.

Arsenal ligger nummer to i Premier League efter en sejr på 2-1 over Nottingham Forest i tirsdag, mens United ligger nummer 10.

Arsenal er ikke den eneste klub, der vil forsøge at udnytte situationen omkring Marcus Rashford. Læs mere her.

Følg de afgørende timer af vintertransfervinduet i vores Transfer Live.

Annonce