Vildt: Ny gigantklub vil hente Alexander-Arnold
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Trent Alexander-Arnold er en af tre stjerner hos Liverpool, der har kontraktudløb, når sæsonen er omme.
Den engelske landsholdsspillers kontrakt står til at udløbe til sommer, og det samme er tilfældet med Mohamed Salah og Virgil van Dijk.
LÆS OGSÅ: Ny melding: Liverpool overvejer Bayern-stjerne
Alexander-Arnold har tiltrukket sig stor interesse fra Real Madrid, men det viser sig nu, at den spanske hovedstadsklub ikke er ene om interessen i den engelske back.
Den tyske storklub Bayern München lurer således også på Alexander-Arnold, skriver den store tyske avis Kicker.
Bayern München skulle angiveligt være i gang med at forberede et bud på Liverpool-stjernen.
Bayern München ser Alexander-Arnold som en mulig afløser for Joshua Kimmich i tilfælde af, at tyskeren skulle forlade klubben.
Selv har der været stille fra Alexander-Arnold, der dog på et tidspunkt tidligere i sæsonen udtalte, at han ikke ville lade sin situation udspille sig gennem offentligheden, sådan som man ellers har set det med Mohamed Salah, der flere gange har leveret pessimisistiske hentydninger til en ny kontrakt.
– Jeg har været i klubben i 20 år nu, og jeg har skrevet under på fire eller fem kontraktforlængelser. Ingen af dem har udspillet sig offentligt. Det kommer denne heller ikke til, lød det fra Alexander-Arnold i slutningen af 2024.
Her tog han sig samtidig tid til at rose Liverpools nye cheftræner, Arne Slot.
– Jeg føler, jeg bliver bedre og forbedrer mig. På kort tid har jeg lært så meget og det fortsætter bare.
– Det er bare fodbold på et virkelig, virkelig højt niveau. Jeg kunne sige det fra første gang, jeg mødte ham, at jeg ville nyde at spille under ham og være en del af det her.
Da Liverpool i weekenden spillede mod Manchester United, havde backen ikke sin bedste kamp. Efter kampen var der dog opbakning til ham fra klubbens nuværende cheftræner, Arne Slot.
– Vi er alle skuffede over den måde, vi spillede på og med resultat, sagde Arne Slot efter kampen, som endte 2-2.
– Ikke bare Trent. Han spillede ikke sin bedste kamp, men det er ikke første gang i hans liv.
– Han har spillet så mange gode kampe for klubben. Ligesom andre også har.
LÆS OGSÅ: Utilfreds Liverpool-stjerne afviser kontrakt
– Vi vil træne i dag. De ved, at hvis man spiller 50-60 kampe, så har man engang imellem ikke den bedste dag på kontoret, fortalte Slot.
I videoen i toppen af artiklen kan du høre Viaplay-ekspert Allan Kuhn forholde sig til kritikken af Alexander-Arnold.