Vild afsløring: José Mourinho vil hente FCM-stjerne
FCM holdte på alle profilerne denne vinter, men til sommer kommer der til at være andre boller på suppen.
Flere af klubbens absolutte topspillere er fortsat i søgelyset hos de europæiske topklubber, og meget tyder på, at sommeren kan blive præget af markante salg.
Allerøverst på ønskelisterne rundt om i Europa finder man Franculino Djú, der kan ende med at smadre transferrekorden i dansk fodbold.
Dernæst er Dario Osorio den næste mand på rampen. Den chilenske offensivspiller har imponeret både nationalt og internationalt, hvorfor interessen er massiv. FCM forventes dog kun at slippe ham, hvis et rigtig stort bud lander.
Også Aral Simsir er et varmt navn. Kantspilleren har haft sit definitive gennembrud, topper assistlisten i Superligaen og følges tæt af flere tyrkiske storklubber.
I defensiven har Ousmane Diao spillet sig op som en profil, og senegaleseren forbindes blandt andet med Club Brugge.
Interessen for Mike Tullbergs spillere stopper dog ingenlunde her.
Vil hente FCM-stjerne
Derudover er der også blik på Denil Castillo.
Ifølge den ecuadorianske journalist Johanna Calderón har Benfica fået øjnene op for den dynamiske midtbanespiller, som har været blandt sæsonens store positive overraskelser.
Portugiserne, der er under ledelse af ikoniske José Mourinho, følger ham tæt, og interessen kan blive konkret, når sommerens transfervindue åbner.
Prisen forventes markant nord for 30 millioner kroner, da det var den pris, som den midtjyske klub betalte. Castillo har desuden kontrakt frem til 2029, hvilket giver FCM gunstige forhandlingsvilkår.
Det er kommet frem, at Manchester United har afholdt et hemmeligt møde med en toptræner, de vil ansætte til sommer. Læs mere.
Efter stor konflikt: Liverpool skal aflevere vildt beløb til Chelsea

















