Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Viaplay-eksperter: Klopp er den bedste manager til slutspurten

Af Morten Bruun Jørgensen
01.04.2024 Kl. 13:43

Liverpool, Arsenal og Manchester City kæmper om det engelske mesterskab.

For alle tre klubber gælder det, at der resterer ni kampe af sæsonen, og lige nu er der kun tre point fra Liverpool på førstepladsen til Manchester City på tredjepladsen.

Intet er derfor afgjort, og det hele kan potentielt blive en gyser i sidste spillerunde.

Små detaljer kan blive afgørende, og derfor fik Viaplay-eksperterne Martin Jørgensen og Peter Kjær opgaven med, hvilken manager der er bedst rustet til at føre sit hold til Premier League-mesterskabet.

Begge eksperter valgte at pege på Jürgen Klopp, som ham de helst vil have til at styre deres hold.

Som du kan høre i videoen øverst i artiklen fremhæver både Martin Jørgensen og Peter Kjær den energi, som Klopp kan bringe ind i et hold.

De hæfter sig desuden også ved, at Klopp kan være særlig motiveret, fordi han stopper hos Liverpool efter denne sæson.

Hør hele klippet i videoen øverst i artiklen.

Plbold kårer: Her er rundens hold

Annonce