Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdensrekord: Her er alle Chelsea-transfers denne sæson

Af Morten Bruun Jørgensen
15.01.2023 Kl. 10:32
Chelseas transferforbrug slår verdensrekord, og her kan du få et overblik over alle klubbens transfers denne sæson.

Aldrig har en klub brugt flere penge på nye spillere i en sæson end Chelsea i 2022/22-sæsonen.

Med købet af Mykhaylo Mudryk kommer Chelsea op på at have brugt 3,4 milliarder kroner, og det er verdensrekord for højeste transferbeløb brugt på en sæson.

Den 22-årige ukrainer koster lige i underkanten af 750 millioner kroner, og han bliver Chelseas næstdyreste spiller nogensinde, men han er langt fra den eneste spiller, som London-klubben har punget ud for.

Også Wesley Fofana og Marc Cucurella har kostet rigtig mange penge at købe i sommerens transfervindue, mens Raheem Sterling og Kalidou Koulibaly har været med til at hæve det samlede beløb.

Herunder kan du se alle Chelseas indkøb i 2022/23-sæsonen, og derudover har klubben også betalt 82 millioner kroner for at leje João Félix i Atlético Madrid.

Mykhaylo Mudryk (Shakhtar) – 745 millioner kroner
Wesley Fofana (Leicester) – 596 millioner kroner
Marc Cucurella (Brighton) – 484 millioner kroner
Raheem Sterling (Manchester City – 410 millioner kroner
Kalidou Koulibaly (Napoli) – 298 millioner kroner
Benoit Badiashile (Monaco) – 283 millioner kroner
Carney Chukwuemeka (Aston Villa) – 134 millioner kroner
Cesare Casadei (Inter) – 112 millioner kroner
Andrey Santos (Vasco da Gama) – 93 millioner kroner
Pierre-Emerick Aubameyang (Barcelona) – 89 millioner kroner
David Datro Fofana (Molde) – 89 millioner kroner
Gabriel Slonina (Chicago) – 67 millioner kroner
I alt: 3,4 milliarder kroner

Chelsea har også solgt lidt ud, men det kan dog slet ikke stå på mål med de penge, der er blevet brugt på nye spillere.

Herunder kan du se de spillere, som Chelsea har solgt i denne sæson, og derudover er Romelu Lukaku udlejet til Inter, som har betalt 58 millioner kroner for belgieren, mens også Monaco betaler knap 7,5 millioner kroner for at leje Malang Sarr.

Timo Werner (RB Leipzig) – 149 millioner kroner
Emerson (West Ham) – 115 millioner kroner
Billy Gilmour (Brighton) – 62 millioner kroner
Michy Batshuayi (Fenerbahce) – 26 millioner kroner
Kenedy (Real Valladolid) – 3,7 millioner kroner
I alt: 355,7 millioner kroner

LÆS OGSÅ: Her er forklaringen: Derfor fik Arsenal ikke Mudryk

LÆS OGSÅ: Chelsea har brug for indtægter efter Mudryk-køb: Åbner for at sælge profil

Annonce