Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er forklaringen: Derfor fik Arsenal ikke Mudryk

Af Morten Bruun Jørgensen
15.01.2023 Kl. 09:07
Få forklaringen på, hvorfor Arsenal ikke lykkedes med at lukke en aftale med Shakhtar og Mykhaylo Mudryk.

Arsenal lignede længe den næste destination for Mykhaylo Mudryk, som klubben havde været interesseret i over en længere periode, og klubben forhandlede også med Shakhtar om en transfer, men så meldte Chelsea sig ind i kampen og snuppede ukraineren.

Nu afslører Fabrizio Romano, hvorfor det bliver Chelsea og ikke The Gunners, som får glæde af Mudryk i årene fremover.

Transferjournalisten skriver i sit nyhedsbrev søndag, at Mudryk havde Arsenal som prioritet, og klubben kom også med sit tredje bud torsdag, men det var bare ikke højt nok.

Arsenal kunne nemlig ikke garantere et beløb på 100 millioner euro, og det var hele tiden Shakhtars position, at det beløb skulle nås for at kunne lave en handel.

Derfor blev det gjort klar over for Mudryk, at han var nødt til at acceptere Chelseas bud, der lød på 100 millioner euro, hvis han ville være i stand til at skifte klub i dette transfervindue.

I Arsenal var der dog en klar strategi om ikke overbetale for en spiller og indgå i en budkrig, hvilket det også i sommer var tilfældet med spillere som Raphinha og Lisandro Martinez.

Det var altså forklaringen på, hvorfor Arsenal ikke endte med at få Mudryk, som nu i stedet skal til Chelsea, hvor han underskriver en kontrakt frem til sommeren 2030.

LÆS OGSÅ: Mudryk glippede: Nu vil Arsenal have Barcelona-spiller

LÆS OGSÅ: Arsenal og Premier League-rivaler er irriterede på Chelsea

Annonce