Var længe på vej til Spurs: Arsenal vil kapre ombejlet Serie A-stopper
Det virkede længe blot som et spørgsmål om tid, før Serie A-klubben Bolognas forsvarsprofil Takehiro Tomiyasu skulle til Tottenham, men aftalen blev aldrig rigtig lukket.
Nu har Arsenal meldt sig på banen for den 22-årige japaner, der har tiltrukket stor opmærksomhed i England efter to sæsoner som fast mand i Italiens bedste fodboldrække.
Den italienske avis Tuttosport meldte her til formiddag, at Arsenal nu har lagt sig i svinget til at vriste stopperen fri af Bologna.
The Gunners ønsker at betale £17 millioner for Tomiyasu, hvilket er £4 millioner mere, end Spurs var villige til at slippe.
Takehiro Tomiyasu spillede 31 kampe for Bologna i den forgangende sæson, og han har stadig tre år tilbage af sin kontrakt i Serie A-klubben.
Den unge stopper har tilmed allerede imponerende 23 A-landskampe for Japan på CV'et.