Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittige tal: FIFA slår rekord - og møder kritik

14.02.2023 Kl. 17:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, har gennem årene været genstand for heftig kritik.

End ikke med en rekordstor omsætning er roserne at finde.

For det er netop, hvad FIFA kan præsentere – en rekordstor omsætning i perioden fra 2019 til 2022.

LÆS OGSÅ: Newcastle vil gå transferamok til sommer

7,6 milliarder amerikanske dollars har forbundet genereret i omsætning i løbet af den seneste regnskabscyklus, der løber i perioden fra 2019 til 2022. Det svarer til 53 milliarder danske kroner.

Det er Daniel Storey, der bringer nyheden på sin Twitter-profil. Han er fodboldredaktør hos iPaper.

Nyheden vækker dog ikke ubetinget glæde hos Storey, der undrer sig over, at forbundet ikke kunne få sig selv til at oprette en kompensationsfond for de migrantarbejdere, der led overlast som følge af stadionbyggerne til VM-slutrunden i Qatar sidste år.

Tilmed kan Storey fortælle, at omsætningen blot ventes at vokse. FIFA forventer nemlig en indtægt på 11 milliarder amerikanske dollars i den kommende regnskabscyklus, der ligeledes løber i tre år, nemlig fra 2023 til 2026.

LÆS OGSÅ: Qatar havde udset sig denne PL-klub inden United

Flere er utilfredse med den manglende kompensationsfond, samtidig med, at FIFA lander en rekordomsætning. Tilmed stiger Gianni Infantino 20 procent i løn, så han nu hjemtager 27 millioner kroner om året.

Annonce