Afsløring: Qatar havde udset sig denne PL-klub inden Manchester United
Qatar er angiveligt klar med et ordentligt bud på Manchester United.
Men inden man havde udset sig De Røde Djævle, var man faktisk i snak med en anden Premier League-klub om en mulig overtagelse.
Det erfarer Le Parisien.
LÆS OGSÅ: Newcastle vil gå transferamok til sommer
Således havde Paris Saint-Germain-præsidenten Nasser Al-Khelaïfi et varmt øje til Leeds, som han angiveligt også var i forhandlinger med.
Leeds' Andrea Radrizzani blev da også set sammen med Al-Khelaïfi i slutningen af 2022, og de to har et tæt samarbejde.
Tilbage i 2020 ville Radrizzani da heller ikke udelukke et fremtidigt samarbejde med Al-Khelaïfi.
– Der er rygter, som har varet i et år nu. Det, som er sandt, er, at vi har haft et godt forhold til hinanden på et personligt plan.
– Der er et ønske om at gøre noget sammen, og måske endda i fodboldens verden, men der foreligger intet konkret på nuværende tidspunkt, sagde Radrizzani dengang til den italienske journalist Gianluca di Marzio.
Rygterne om en flirt mellem Al-Khelaïfi og Leeds tog sin begyndelse tilbage i efteråret 2019.
LÆS OGSÅ: Arsenal-emne på vej til United?