Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vågnede op i fængsel: 31-årig englænder dybt afhængig af alkohol

Af Morten Bruun Jørgensen
26.04.2023 Kl. 08:28
Han fortæller nu om, hvordan alkoholafhængigheden har været med til at ødelægge en lovende karriere.

Alkohol havde fået overhånden.

Den tidligere Premier League-spiller Steven Caulker fortæller nu om, hvordan han i sine yngre år drak hjernen ud for at glemme, at han var blevet sorteret fra til en kamptrup i Tottenham.

– Jeg husker, at det var udekamp mod West Bromwich. Jeg gik bare udenfor, steg ind i en taxa direkte tilbage til London. Jeg ringede til mine venner på vej tilbage og sagde, at vi skulle ud. Vi gik ud og blev helt vildt stive, fortæller Caulker i podcasten Under The Cosh.

De mange ture i byen satte sine spor på Caulker, der vågnede op forskellige steder uden at kunne huske noget som helst.

– Jeg er vågnet op i en celle, i en hospitalsseng, på gaden smurt ind i blod. Uden at huske noget. Skræmmende.

LÆS OGSÅ: Manchester City har stor udfordring inden Arsenal-brag

Han har dog erkendt, at han har et stort problem med de våde varer.

– Jeg har et stort problem med alkohol. Det er ikke hver gang, at jeg drikker, men tre ud af ti gange får jeg blackout.

Caulker fortæller også, hvordan han enten mødte fuld eller tømmermændsramt op til træninger og kastede op på toilettet for at klare sig gennem øvelserne på græsset.

I dag er Caulker 31 år, og han spiller for Championship-klubben Wigan.

LÆS OGSÅ: Wrexham-ejer vil have tidligere verdensstjerne til klubben

 

Annonce