Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City har stor udfordring inden Arsenal-brag

Af Morten Bruun Jørgensen
26.04.2023 Kl. 07:57
Pep Guardiola har en vigtig beslutning at træffe inden aftenens kamp mod Arsenal.

Sidst fik Bernardo Silva chancen, men det gik slet ikke.

I duellerne med Bukayo Saka blev den portugisiske midtbanespiller kørt rundt, og i pausen lavede Pep Guardiola også om på sit hold, så Silva blev rykket frem på midtbanen.

LÆS OGSÅ: Wrexham-ejer vil have tidligere verdensstjerne til klubben

I aften står Guardiola dog igen i et dilemma, for hvem skal stå over for Arsenal-stjernen Bukayo Saka på venstre back? Den oplagte mand i form af Nathan Aké er nemlig skadet og ikke tilgængelig.

Med tanke på det seneste møde mellem Manchester City og Arsenal er det svært at forestille sig, at Guardiola igen sætter Silva på opgaven over for den engelske landsholdsspiller.

LÆS OGSÅ: Dyr Chelsea-spiller får en ny chance – men det er op til ham selv

I stedet har han tre muligheder.

Aymeric Laporte spiller venstre back. Spanieren er langt fra så mobil og hurtig som Aké, men han er også venstrebenet og vil kunne udfylde samme rolle i det opbyggende spil. I de direkte dueller mod Saka kan han dog hurtigt havne i store problemer.

Kyle Walker spiller venstre back. Det er ikke blevet til så meget spilletid for englænderen på det seneste, fordi Guardiola har foretrukket at spille med fire midterforsvarere. Walker har farten til at matche Saka, men han passer ikke ind i Manchester Citys opspil, hvis han skal spille til venstre i et tremandsforsvar.

John Stones spiller venstre back. Englænderen har storspillet på det seneste, hvor han er trådt op på midtbanen i opspillet. Den rolle vil han også kunne udfylde, hvis han spiller venstre back. Det vil samtidig formentlig betyde, at Kyle Walker spiller højre back, eller at Aymeric Laporte skal spille i midterforsvar. Stones spiller med så meget selvtillid og er så god lige nu, at han måske kan gøre det fint over for Saka.

Klokken 20.00 – en time før kampstart – ved vi mere om, hvordan Guardiola har tænkt sig at løse den store udfordring. 

LÆS OGSÅ: Dansker frier under Premier League-kamp

Annonce