Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utilfreds Liverpool-stjerne: "Mangel på attitude"

Af Emil Plovgaard
16.03.2023 Kl. 21:28
Liverpool-stjernen var ikke tilfreds med attituden blandt sine holdkammerater.

Liverpool blev slået med 0-1 af Real Madrid onsdag aften.

Da returopgøret endte 2-5 til den spanske hovedstadsklub, var det lig med et exit i Champions League for Liverpool.

Det var ventet, at Liverpool ville komme flyvende ud til kampen, men det var småt, hvad der tilfaldt holdet i form af store chancer.

LÆS OGSÅ: Ikke kun Firmino: Liverpool-duo forlader også klubben til sommer

Alisson var en af Liverpools bedste spillere på banen, men han er ikke helt tilfreds med den attitude, som holdet udviste undervejs i kampen.

– Jeg mener, at hvert øjeblik i sæsonen har sine forklaringer, og i dag kan vi sige, at det var attituden blandt spillerne på banen. Måske skyldes det første kamp, som gjorde, at vi var langt bagud. At komme her og slå Real Madrid på udebane, det er svært. Det er svært som menneske at skabe en forventning om avancement.

– Det mindste, jeg kan gøre, er at give mit bedste. Så det er mine tanker omkring det. Jeg mener, at jeg gjorde mit bedste, og jeg forlader stedet med hovedet højt. Og som hold kan vi gøre meget mere. I denne sæson med op- og nedture, har hvert øjeblik haft sin egen forklaring.

– Vi har haft skader. Det kan vi ikke lide at tale om i fodbold. Vi bruger det ikke som undskyldning, men skaderne har helt sikkert ramt på os. Nu har vi kun en spiller ude, så det kan vi ikke længere bruge som undskyldning. Det har været sådan i en måned nu.

– Vi spillede en fantastisk kamp mod United. Efter det en uforklarlig kamp mod Bournemouth. Og mod Real Madrid. Det var ikke, fordi vi spillede dårligt, men vi spillede ikke godt nok til at komme ind i kampen. Der var mangel på attitude, og der manglede en del fra vores side, siger Allison i et interview med TNT Sports.

LÆS OGSÅ: Afgøres i næste uge: Trænerfyring på vej i Premier League?

 

Annonce