
Tidligere på dagen kunne vi fortælle om, at Crystal Palace overvejer at fyre Patrick Vieira.
Nu kan vi komme det endnu nærmere, idet The Telegraph torsdag aften skriver, at Londonklubben i næste uge afholder et møde, der afgør Vieiras fremtid.
Palace er tøvende over for ændringer på managerposten, idet der angiveligt mangler passende kandidater til jobbet.
LÆS OGSÅ: Ikke kun Firmino: Liverpool-duo forlader også klubben til sommer
The Guardian fortalte dog tidligere på dagen, at Vincent Kompany og Michael Carrick er to af de kandidater, som klubben overvejer, skulle det ende med en fyring.
Leeds og Southampton havde tidligere på sæsonen store problemer med at få den rette manager ind efter fyringer af henholdsvis Jesse Marsch og Nathan Jones.
Vieira blev ansat hos Crystal Palace i sommeren 2021, hvor han skrev under på en tre-årig kontrakt. I sin første sæson førte han klubben frem til semifinalen i FA Cuppen.
I denne sæson har det været noget mere ustabilt for Vieiras mandskab, der end ikke har formået at score i de seneste fire kampe i træk.
Palace møder søndag Premier Leagues aktuelle tophold, Arsenal, og udfaldet af den kamp kan meget vel få betydning for Vieiras fremtid.
LÆS OGSÅ: Manchester United klar til at slå rekord i stjernehandel