Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uniteds jagt på en sportsdirektør risikerer ikke at blive nået i 2019

28.03.2019 Kl. 15:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I de seneste år har Ed Woodward med blandet succes stået for at hente spillere til Manchester United, men englænderen og resten af klubbens bestyrelse er på udkig efter en sportsdirektør, som fremover skal varetage spillerhandler.

Jagten har stået på i nogle måneder efterhånden, og oprindeligt var håbet at have fundet den rette mand til jobbet senest til sommer. På den måde ville den nye sportsdirektør og klubbens manager kunne planlægge sommerens transfervindue sammen, men nu lader det til, at Ole Gunnar Solskjær igen må diskutere den slags med Ed Woodward.

Det engelske medie, the Independent, skriver således i dag, at Manchester United fortsat er på udkig efter en sportsdirektør, og at processen tager længere tid end forventet. Der er endda en risiko for, at der inden udgangen af 2019 ikke er udpeget en sportsdirektør i den engelske storklub.

I løbet af de seneste måneder er navne som Paul Mitchell, Edwin van der Sar og Andrea Berta blevet sat i forbindelse med jobbet, som danske Peter Schmeichel også har udtrykt stor interesse i. Det kan du læse mere om her.

Annonce