Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United mangler tre spillere til FA Cup-finalen

Af Emil Plovgaard
23.05.2024 Kl. 17:54

Der er FA Cup-finale på lørdag, når det gælder et heftigt opgør mellem Manchester United og Manchester City.

Opgøret spilles dog i den engelske hovedstad, London, hvor det ikoniske stadium Wembley som altid lægger græstæppe til.

De Røde Djævle går dog ind til opgøret med de sværest mulige kår efter en skuffende ottendeplads i Premier League, og derfor er der alene her ganske forskellige forudsætninger, for Manchester City møder ind til opgøret som nykårede, engelske mestre.

Opgaven er desuden nu også blevet en tand sværere for Erik ten Hags mandskab, der må undvære tre spillere til finalen. Det skriver Manchester Evening News.

En af de spillere, der i stedet er at finde på lazarettet, er 31-årige Harry Maguire, der ikke er blevet klar i tide. Han har været ude i to og en halv uge med en muskelskade, og det er fortsat denne, han døjer med.

Desuden må klubben også undvære Tyrell Malacia, der har været ude hele sæsonen med en knæskade samt Luke Shaw, der ikke har spillet siden 18. februar som følge af en baglårsskade.

Victor Lindelöf, Mason Mount og Anthony Martial har alle trænet med i ugens løb og kan således være en del af den 20 mand store kamptrup, som udtages fredag.

– Ja, Harry Maguire er utilgængelig, men hvad angår resten af de spillere, du nævnte, så er de alle kampdygtige.

– I morgen vil være den afsluttende træning, og vi skal træffe de afgørende beslutninger, men som det ser ud nu, ser det godt ud.

– Maguire? Den (skaden, red.) helede ikke som forventet, lyder det fra Erik ten Hag.

Ifølge bookmakerens chancevurdering er der 11 procent sandsynlighed for, at Manchester United vinder finalen i ordinær tid.

Der bliver imidlertid sået tvivl om Erik ten Hags fremtid som Manchester United-manager, men der danner sig et billede af, at der er en klar favorit til jobbet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce