United har udpeget Eriksens afløser
Christian Eriksen har været i god gænge for Manchester United på det seneste.
Danskeren startede inde i fire kampe i træk, inden han måtte tage plads på bænken, da Manchester United i weekenden blev sat godt og grundigt på plads af Tottenham på eget græs.
Men til trods for, at Erik Ten Hag er begyndt at se Eriksens vej, har Manchester United nu angiveligt udpeget hans afløser.
Det skriver Manchester Evening News.
Mediet skriver, at Crystal Palaces unge midtbaneprofil Adam Wharton angiveligt tiltrækker sig interesse fra Manchester United, der ser en ledig plads til ham i truppen, fordi Christian Eriksens kontrakt udløber efter denne sæson.
Læs også: Fantastisk nyt om dansk landsholdsprofil
Manchester Evening News betoner direkte, at Wharton er udset som afløser for Christian Eriksen.
20-årige Adam Wharton skiftede i år fra Blackburn til Crystal Palace, hvor han lynhurtigt har fundet sig til rette.
Læs også: Helt vild hyldest: – En af de bedste præstationer, jeg har set
Han var endda udtaget til det engelske landshold ved EM i Tyskland i sommer.
Her kom han dog ikke på banen.
Christian Eriksen kom til Manchester United i 2022. Inden da havde danskeren tørnet ud for Thomas Franks Brentford.