Udpeger ny træner for Manchester United
Manchester United møder Liverpool i weekendens Premier League-brag på Old Trafford, mens klubben fortsat ikke har styr på trænersituationen.
Hvad der begyndte som en nødløsning, er blevet til en sportslig genfødsel under Michael Carrick.
Englænderen har forvandlet klubben fra den røde del af Manchester til en pointmaskine, der nu indtager Premier Leagues tredjeplads og lugter Champions League.
Daily Mail understreger dog, at jobbet ikke nødvendigvis tilfalder Carrick, selvom en billet til den prestigefyldte turnering kommer i vinkel.
Mens navne som Luis Enrique har spøgt i kulissen, har Carricks evne til at genfinde klubbens sjæl gjort ham til den absolutte favorit. Den melding får nu rygdækning fra en Premier League-ekspert.
Han er den perfekte afløser for Hugo Ekitiké i Liverpool
Bliver han permanent cheftræner i Manchester United?
Sky Sports-eksperten Jamie Carragher er slet ikke i tvivl om, hvem der ender med at blive den fremtidige træner på sidelinjen for De Røde Djævle. Det bliver Michael Carrick.
– Han bliver helt sikkert Manchester United-manager i næste sæson, ingen tvivl om det, og man kan ikke sige, at han ikke fortjener det.
– Det er absolut sensationelle resultater. Det er resultater, et hold med titler eller et hold, der går efter ligaen, ville have, understreger Liverpool-ikonet således.
Nu er det kommet frem, at FIFA træffer en drastisk beslutning kort før VM-slutrunden starter denne sommer i USA, Canada og Mexico. Læs mere.


















