Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

TV 2 om kritik af dobbeltmorale: "Været kritiske hele vejen"

Af Emil Plovgaard
20.09.2022 Kl. 07:13
TV 2 vil ikke boykotte VM-slutrunden senere på året.

Brian Laudrup er blevet sendt ud af vagten hos TV 2 som følge af en promovering af Dubai.

Desuden har den 53-årige fodboldlegende også mistet sit job hos Politiken.

Det har fået kritik om dobbeltmoral til at fyge voldsomt om sig. For TV 2 dækker nemlig VM-slutrunden i Qatar, der er blevet kritiseret for de samme mangler som De Forenede Arabiske Emirater, som Laudrup for nylig roste til skyerne.

Fodboldchef hos TV 2, Carsten Werge, mener dog ikke, det giver mening for TV-kanalen at boykotte VM-slutrunden.

– Jeg har været her i halvandet år, og vi har været kritiske overfor slutrunden i Qatar hele vejen. Det vil vi være hele tiden, og alle vores reportere får at vide, at vi kører på med historien, hvis de falder over noget, lyder det fra Carsten Werge, fodboldchef hos TV 2, til B.T.

Werge fortæller også, at man har "taget hul på Plan B" efter fyringen af Brian Laudrup, der altså nu ikke skal dække VM-slutrunden på kanalen.

VM i Qatar begynder 20. november med åbningskampen mellem værtsnationen og Ecuador.

Annonce